Vi prøver at formidle de vigtigste ting om Tempel Ridder Ordenen og hvad det betyder at være Tempel Ridder. Måske føler du, at du gerne vil blive medlem af ordenen? Dit første skridt ind i ordenen skal altid være, at du selv føler en indre attraktion, en længsel efter at lære noget helt nyt at kende. For os er det vigtigste adgangskriterium, at du selv ønsker det, og at din familie er enig med dig i dit engagement.
Når du har forståelsen af hvad ordenen repræsenterer, og hvis du føler, at dette passer ind i dit liv, er det næste trin at tage kontakt til os. Hvis du ikke kender nogen, der er Tempel Ridder, er du stadig velkommen til at kontakte os, så vil vores hverveudvalg tage kontakt til dig inden for ganske kort tid, og informere dig om det videre forløb.
Ordenen hviler på kristne grunde. Det kræver en kristen tro at komme ind i Tempel Ridder Ordenen. Dette betyder dog ikke, at du har brug for at tro på en bestemt måde eller følge en bestemt trosretning. Ordenen har plads både til den der søger og tvivler såvel som for den troende og for den der er kommet både kort og langt på vej til åndelighed.
Du skal som ansøger, være mindst 18 år og have et godt ry blandt dine medmennesker.
Et medlemskab af ordenen er altid knyttet til en loge. Hvert år betaler du et medlemsgebyr, der varierer mellem 1600 og 2400 kroner, afhængigt af hvor i landet du er aktiv. Derudover er der et optagelsesgebyr på 300 kroner, hver gang du får kaldelse til en ny grad, skal der betales en gradafgift. Vi betaler også altid for de måltider, vi spiser sammen.
Hvis du opfylder betingelserne ovenfor og – frem for alt – når du vil, så er du meget velkommen til at tage dine første skridt mod vores broderskab. Det kan være et af de vigtigste skridt i dit liv, og vi vil gøre alt, hvad der er i vores magt for at gøre din oplevelse af Tempel Ridder Ordenen så udviklende, behagelig og inspirerende som muligt. Vi ønsker dig en varm velkomst!

Tilbage